Kenyaturen

Kære alle !!

Det være sig drabelige ”elefantjægere” og ”seje sejfiskere”.
Fra mig skal lyde en hjertelig tak for jeres helt enestående omsorg for mit skrøbelige kadaver på vores excursion til Kenya. Jeg har læst din beretning Helmersen og er helt på linie med dine iagttagelser.
Jeg kunne også godt tænke mig et ”tilbagefald”!!

Sidst, men ikke mindst, en kæmpetak til Nørr, godt gået. Pøj, pøj med helbredet !!

Mvh Scoreren. Martin Jørgensen

Ole Helmersen i fint Kenyansk selskab, bl.a. står Kenyas medlem af ICC som nr. 2 fra højre.

Kenya - det er kontraster    (Indsendt af Ole Helmersen)

Kjeld har givet bolden op og opfordret deltagerne i Kenyaturen til at skrive om nogle af de oplevelser og indtryk de har med hjem fra turen. Alle deltagere i turen har utvivlsomt fået en masse uforglemmelige ting med hjem fra Kenya, dels gennem bare at holde øjne og ører åbne og iagttage, hvad der skete omkring dem, dels gennem konkrete feltstudier blandt udsnit af lokalbefolkningen.

Det følgende er nogle af mine personlige indtryk, sådan som de ser ud nu en uges tid efter hjemkomsten, og en uge efter at de 'har sat sig' lidt i hovedet. Nøgleordet for mine indtryk er kontrast; kontraster mellem de forskellige dele af den kenyanske virkelighed, man når at opleve på godt en uge, og kontraster mellem Kenya og lille Danmark.

Jeg havde aldrig været i Afrika før denne tur, og jeg vidste derfor ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde før turen, så godt det nu kan lade sig gøre på afstand, forsøgt at sætte mig lidt ind i hvad Kenya er for et land. Selv om jeg vidste, at Kenya er et uland med en lav indkomst pr. indbygger (et par dollar om dagen pr. indbygger i gennemsnit), stor fattigdom, massive forskelle mellem en lille elite og en stor fattig masse, politisk ustabilitet, korruption, hastigt voksende befolkning, stor arbejdsløshed og andre af de velkendte træk ved et uland, som man kan læse sig til, blev jeg alligevel overrasket over de voldsomme kontraster, som jeg synes, man møder overalt. Efter et kort, interessant og fredfyldt besøg i Karen Blixens gamle hus (nu museum) uden for Nairobi, fløj vi til Mombasa og det første rigtige møde med den kenyanske virkelighed, som vel kan sammenfattes i de indtryk, man får gennem et busvindue på den korte køretur fra lufthavnen i Mombasa til det hotel, vi skulle bo på.
Først gennem det sædvanlige lufthavnsområde, der ligner alle andre af slagsen; derefter forbi en del af havneområdet med containere i massevis og lidt industri; forbi en stærkt stinkende losseplads tæt på byens centrum, hvor voksne og børn rodede rundt og prøvede at finde noget af værdi; gennem et travlt bycentrum der myldrede af især unge mennesker overalt; og til sidst gennem et langstrakt område langs kystvejen mod nord præget af hvad der næsten forekom som håbløs fattigdom med uendelige rækker af små forretninger, værksteder osv., hvor folk forsøgte at skabe sig lidt indtægt; for så til sidst at køre gennem et område med masser af strandhoteller for rige turister fra nord. En kort køretur, der gav et kort indblik i meget forskellige sider af den kenyanske virkelighed, som blev udfoldet for os i de efterfølgende dage gennem de forskellige aktiviteter, der var lagt ind i programmet.

For mig var turens højdepunkt helt afgjort den todages safaritur, vi var på til Tsavo West Nationalparken. Dels var køreturen på landevejen mellem Mombasa og Nairobi en spændende introduktion til en anderledes trafikkultur, dels var selve turen inde i Tsavo en helt forrygende oplevelse. Selv om man har set de fleste af dyrene i zoologiske haver, i dyreparker eller på fjernsyn i naturen, er det altså en helt særlig oplevelse at komme kørende inde i parken og pludselig få øje på en kæmpestor, gammel hanelefant stående 50 meter væk inde i buskadset. Den stod bare der og viftede lidt med ørerne og gloede på os. Og derefter se alle de andre dyr: masser af gazeller og antiloper i alle afskygninger, zebraer i massevis, ditto elefanter og giraffer, marabustorke og ørne oppe over hovederne, seks strudse der poserede forbi bilen på række, en hyæneunge, en flok myrer der krydsede vejen i det røde støv (og som bilen standsede for) osv. osv. Det eneste der manglede var løverne, men de var nok trukket længere væk på grund af den tørke, der har præget området i flere år, eller også gider de bare ikke glo på flere turister. Til aftensmaden i 'lodgen' fik vi besøg af leoparder, elefanter, bøfler, gazeller, mv. Om morgenen på 2. dagen var vi oppe før solen og spiste morgenmad mens lyset brød frem. Og det gør det meget pludseligt på de kanter. Det ene øjeblik var landskabet gråt i det gryende dagslys; det næste var der tændt for farverne. Meget specielt syn. Og derefter af sted igen og op på et højdedrag og skue ud over fantastiske landskaber, hvor man kunne se meget langt ud i horisonten. Forrygende syn. Jeg kom til at tænke på filmen 'Out of Africa' og de flotte naturoptagelser, den film byder på, og på én af Karen Blixens (Meryl Streep) replikker: "Yes, this is how it was intended" da hun med Denys Finch Hatton (Robert Redford) flyver hen over nogle af Kenyas utroligt smukke landskaber. Kontrasten mellem den natur og Nairobi eller Mombasa, eller forskellen til Danmark, kan næppe blive større. Man kan kun håbe, at Kenya, formentlig med international hjælp, kan modstå det pres som befolkningstilvæksten vil skabe, og bevare sådanne enestående naturområder.

En anden god udflugt var sejlturen og muligheden for en svømmetur fra en båd i Det indiske Ocean. Det er trods alt ikke hver dag, man får mulighed for at svømme blandt hajer og barracudaer. Nå ja, det var måske ikke så farligt der inden for revet, men man kunne da næsten høre musikken fra 'Dødens Gab' i ørerne og følte næsten trang til at trække tæerne lidt til sig.

Derudover var vel bare det dagligliv som man som turist får mulighed for at iagttage i et land som Kenya, som slog én. Jeg vil kun nævne et enkelt eksempel, nemlig de hundredvis af såkaldte 'matatus' - de små private minibusser, der fungerer som offentlig bustransport - som prægede bybilledet i Mombasa. De kørte simpelthen som død og helvede og skabte konstant farlige situationer for dem selv og deres passagerer og alle andre trafikanter. Et godt eksempel på hvad man får, når rå kapitalisme kombineres med en svag statslig regulering; formentligt velkendt træk i mange ulande.

Og, nå ja, så spillede vi for resten også noget cricket. Og vi fik store klø i alle tre kampe - men vi spillede jo også mod hold, der bestod af (indiske) spillere, som vel i gennemsnit var 20-25 år yngre end os. De skulle bare have set os dengang vi var unge - så havde det været en anden snak. Dengang kunne vi både time vores stød og stikke helt ind til gærdet. Men trods kløene var det sjovt at spille mod dem, og sammen med gamle danske cricketvenner. Det er da bemærkel-sesværdigt, at de fleste af os har spillet mod og med hinanden i op mod 50 år og stadig synes det er så sjovt, at så mange af os tager på en sådan tur sammen. Det vidner om hvilket fantastisk spil cricket er - én gang i blodet, altid i blodet.

Det var et til tider hektisk program i Kenya, fyldt af oplevelser, indtryk og hyggeligt samvær. Det var en rigtig god tur i masser af gode cricketvenners selskab. Tak til alle for at have været med til at gøre Forty's Kenyatur til en uforglemmelig oplevelse. Den største tak skal dog gå til Torben Nørr for hans store andel i og bidrag til at introducere Kenya og Afrika for mig.

Én ting er sikkert: Jeg vil meget gerne tilbage til Afrika.