Old Boys Træf
31. august 2009 på Svanholm Park var, en af de største dage i oldboys cricket i Danmark, ja måske i Europa. Der blev spillet cricket på 3 baner ved siden af hinanden, det har vi prøvet før for 3 år siden, dengang med 7-8 spillere på hvert hold (45 spillere). Denne gang var der 7-1 spillere på hvert hold (55 spillere var på banerne plus nogle regnskabsførere og et par dommere).
Det var en meget stor dag i Dansk XL C.C.´s historie.
Der blev for første gang spillet om "Cherry de Terry" sølv pokalen.
Finalen skulle spilles mellem Køge (vinder af oldboys rækken) og nr. 2 Svanholm. Køge, som ugen før havde slået Svanholm stort, stillede kun op med 7 spillere. De følte sig måske sikre på sejr efter sejren ugen før - de valgte at gå først til gærdet, men nåede kun 116 på 17 overs. Man manglede så absolut den 8 mand. Det kan undre, at de ikke var flere, for klubben har mange spillere at tage af.
Svanholm mistede ikke et gærde, 4 mand scorede maksimum 25, og med 2,1 overs tilbage passerede de Køges score og med 3 mand i "stalden" - En meget sikker sejr til Svanholm.
På græs pitchen spillede Glostrup mod AB om 3. pladsen, her trak Glostrup det længste strå og kunne erklære sig som vinder.
Bane 3 (den mindste) havde 2x11 spillere i gang KB/Soranerne mod Ringsted, og 3-4 Frem spillere på hvert hold. I alt 313 points blev der scoret i de to gange 20 overs, der blev spillet. Ringsted blev vinder i meget tæt kamp, som først blev afgjort i sidste over.
Søren Nissen havde sørget for banerne, Henrik Pfaff passede grillen (de har lovet at stille op igen næste år). Så overskriften passer perfekt.
I de 3 år Oldboys træffet har været holdt, har Svanholm været med i finalen.
Første år spillede de med Ringsted som modstander, vi er så gamle at ingen kan huske hvem der vandt.
År 2 var det de "gamle" drenge fra Glostrup, der måtte lægge ryg til et nederlag, og i år altså Køge.
Det fik Svanholms anfører Allan From til at konkludere, at de allerede havde vundet pokalen til ejendom, men sådan er det ikke:
Der spilles om pokalen, så længe der er plads til at indgravere vinderens navn, og når der ikke er plads mere, så tælles der op, og den, der har vundet flest gange, får pokalen til ejendom.
Tak til alle, også dem bag baren, for jeres deltagelse, og jeg håber, at mange, som ikke er medlem af Dansk XL C.C, melder sig ind!
Send kr. 150,00 på giro 01 5529433, og du har dermed også betalt for år 2010.
De bedste cricket hilsner
Ole Christiansen
Præsident
Ps. Det var det med hukommelsen. I 2006 var det KB/Soranene, der var i finalen med Svanholm og med KB/Soranener som vinder - at ja man er blevet meget ældre.
|