|
|
Vil du tilmeldes Trekantturneringen i La Manga Club, Spanien den 30. september til 7. oktober 2012, skal du udfylde alle felter i venstre spalte og sende dem til Forty. Du skal tilmelde dig inden 1. marts 2012, hvis vi skal være sikre på at få et dobbeltværelse til dig i La Manga Club komplekset. Bestyrelsen bestiller dobbeltværelser til alle, der har tilmeldt sig før 1. marts. Så er du fri for det! Hvis din tilmelding kommer efter 1. marts 2012, må du selv bestille værelse hos La Manga Club. Du skal huske at referere til Ron Hart, England, det giver lidt rabat og måske goodwill. En plads i en dobbeltseng koster 299,- kr. pr. nat. (I et hus med 3 dobbeltværelser, køkken, ingen morgenmad, kurs 7,5). Det kræver, at hele huset er besat med 6 prs. Der er også andre lidt dyrere muligheder inden for La Manga Club området. Se dem HER. Skulle det sidste af vore huse ikke blive helt udlejet, fordeles det ubesatte værelse på alle fortydeltagere. Forty har pt ingen viden om, der skal betales et depositum ved reservation af værelser. Bliver det aktuelt, vender vi tilbage med et krav om indbetaling af beløbet. Dine ønsker til værelser, hus og bofællesskab skriver du i kommentarfeltet. Der findes ikke enkeltværelser - vil man sove alene, må der betales for et dobbeltværelse. Turneringsudvalget forsøger at tage hensyn til alle, men der er ikke garanti for, at alt kan opfyldes. Du skal nok regne med at komme til at spille en hel del. Der satses på at få flere lande med i turneringen. Spanien, Skotland og Wales forhandles der med. Du kan klikke dig ind på deltagerlisten og se, hvem der foreløbig har tilmeldt sig. Deltagelse i Trekantturneringen kræver, at der er betalt kontingent for 2012 (175 kr.) og turneringsfee (350 kr.) senest den 1. marts 2012. Beløbene indbetales til Fortys kasserer Steffem Meibom. Se kontonr. m.v. her. (Reg.nr. 2570 Kontonr. 5980002642) FLY Forty anbefaler, at man flyver til Alicante med f.eks. Ryan Air og lejer en bil i lufthavnen. Forty har den 28.12.11 googlet en retur-flybillet til Alicante hos Ryan Air således: Afg. Billund den 30.9.12 kl. 11.55 Afg. Alicante den 7.10.12 kl. 8.10 Pris tur/retur for 1 prs.: 999,- incl. tax, men uden bagage og administrationsgebyr. Har du ikke styr på ankomst- og afrejsetidspunkter ved tilmeldingen, skriver du blot, om du benyttet FLY eller BIL. Ryan Air flyver også fra Malmø, men afgange og priser er ikke undersøgt. Ryan Airs hjemmeside: www.ryanair.com/da BIL Man kan evt. selv køre derned. Er der brug for at leje bil i Spanien, er her et par adresser: www.holidayautos.dk www.biludlejningalicante.dk I begyndelsen af oktober 2011 undersøgte Forty prisniveauet for leje af en alm. Familiebil. Det resulterede i, at en Ford Fusion til 4-5 prs. kostede 560,57 kr. fra den 1.10. til den 7.10.2011 incl. en ekstra fører og forsikring uden selvrisiko. Fakts om La Manga Club: www.lamangaclub.com Afstande: La Manga Club til Alicante Airport - 120 km / 75 miles, 1 time i bil. La Manga Club til Murcia (San Javier) Airport - 25 km / 14 miles, 20 min. i bil. Kort resume: Periode: 30.9.2012 - 7.10.2012 (hvis du vil spille alle kampe) Fly: Bestiller du selv. (kører evt. selv derned i egen bil) Transport i Spanien: Bestiller du selv. (4 mand finder sammen om en bil) Bolig: Bestiller du selv. (ved tilmelding efter 1.3.12) Spillere skal have bopæl i La Manga Club) Et prisoverslag for en person kunne se således ud: Bil i 7 dage: 700 kr (lejes i Alicante lufthavn og deles med 4 = 175 kr.) Benzin i 7 dage: 800 kr. (deles med 4 =200 kr.) 1 seng i dobbeltværelse i 7 dage: (7 x 299 kr. = 2093 kr.) Fly t/r: 999 kr. I alt: 3467 kr. (hertil kommer mad) De oplyste priser er baseret på kurs 7,5 og aftaler med Forty Club, England og La Manga Club pr. dec. 2011. Forty XL forventer ikke ændringer, men skulle dette ske, så vil bestyrelsen omgående kontakte de tilmeldte og sætte nye oplysninger på hjemmesiden. |